Vi hjælper dig på vej ⤳
Konference 2025: Bæredygtig balance
Hvordan kan god hygiejne også være bæredygtig? Det spørgsmål dannede rammen om Rådet for Bedre Hygiejnes årlige konference den 5. februar 2025.
Med syv inspirerende talere og over 120 engagerede deltagere fra kommuner, regioner, organisationer, virksomheder, skoler og sundhedssektoren blev konferencen en dag, hvor viden blev delt på tværs af sektorer for at finde helhedsorienterede løsninger.
God hygiejne er ikke blot en nødvendighed for at beskytte mod sygdomme – det er også en nøgle til bedre livskvalitet og et sundere samfund. Hos Rådet for Bedre Hygiejne arbejder vi året rundt for at fremme hygiejne som en central del af folkesundheden, med målet om at reducere sygefravær, forbedre arbejdsmiljøet og bidrage til en bæredygtig fremtid.
I de smukke, historiske rammer på Landbohøjskolen åbnede forperson Jeanette Staffeldt og næstforperson Anne-Mette Iversen konferencen. De præsenterede dagens program, hvor hvert oplæg gav sit bud på, hvordan vi kan finde en balance mellem sundhed, sikkerhed og miljø:
Annette Baltzer, seniorkonsulent ved Force Technology, gav en række konkrete eksempler på, hvordan vi – også med en række lavthængende frugter – kan samtænke hygiejne og bæredygtighed i praksis. Annette er med sine mange års erfaring en af de førende stemmer, når det gælder løsninger, der integrerer høj hygiejnestandard og bæredygtighed, særligt inden for fødevare- og farmaindustrien.
Elsebeth Tvenstrup Jensen og Karoline Baldur Jensen, Central Enhed for Infektionshygiejne ved Statens Serum Institut, dykkede ned i de udfordringer, der opstår, når høj hygiejnestandard skal forenes med krav om bæredygtighed.
Lars Forsberg fra skoletoiletter.dk og Per Larsen, skoleleder på Nyborg Private Realskole, delte erfaringer om, hvordan forbedrede toiletforhold kan øge elevernes trivsel og sundhed.
Camilla Skovgaard Pedersen, hygiejnesygeplejerske på Amager og Hvidovre Hospital, holdt med et oplæg om vaner og den modstand, vi ofte møder, når vi forsøger at reducere unødvendigt forbrug af handsker – uden at gå på kompromis med sikkerheden.
Hanne Hvingelby, hygiejnesygeplejerske ved Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Randers og en del af Center for Bæredygtighed i Region Midt, stillede spørgsmålet ”Er infektionshygiejne og bæredygtighed virkelig modsætninger, eller kan de blive en fælles sag?”.
Afslutningsvis blev der budt op til spørgsmål og debat, hvor dagens perspektiver blev diskuteret og flettet sammen, ligesom og udfordringer og løsninger blev videre udfoldet med erfaringer fra deltagernes hverdag.
Tak til alle deltagere og oplægsholdere for at gøre dagen til en succes – sammen er vi stærkere i arbejdet for en sundere og mere bæredygtig fremtid.
Og tak til KU og Anders Miki Bojesen, professor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab og tidligere forperson i Rådet, for at kunne afholde konferencen i de smukke lokaler.
Om Rådet for Bedre Hygiejne
Udover en årlig konference har Rådet flere initiativer, der sætter fokus på god hygiejne i praksis: Hygiejneugen i uge 38, Hygiejneprisen og Skoletoiletdagen er gode eksempler på, hvordan vi med et fælles fokus kan skabe opmærksomhed og ændre adfærd i både institutioner, virksomheder og hjem. Vi har også allerede taget hul på en række webinarer, hvor fagpersoner deler vigtig viden og erfaringer samt inspirerer til handling. Følg med her på hjemmesiden, hvor der løbende tilføjes nye aktiviteter.
- Hygiejne mod nye tider – 24. maj 2022
- Antibiotika – en dag for fremtiden
- Konference og GF – 16. september
- Desinfektionsdagen – 10. juni
- Rengøring – webinar 21. maj
- Implementering – webinar 4. marts
- Webinar 8. september
- Rengøring med evidens – Konference 3. marts 2020
- Seminar om mundhygiejne – 30. januar
- Mundhygiejne Kbh 2019
- Konference og GF 2019
- Desinfektionsdagen 2019
- Fra politik til praksis – marts 2019
- Konference og GF 2018
- Uddannelse & Hygiejne 2018
- AMR Workshop hos WHO 2018
- Konference / GF 2017
- Strategiseminar 2017
- Skoletoiletdagen – maj 2017
- Rengøring som arbejdsplads – marts 2017
- Debat – Samlet strategi 2016
- Konference og GF 2016
- Skoletoiletdagen 2. maj 2016
- Skole & Skoling – Konference 9. februar
- Hygiejne & Innovation – 12. januar 2016
- Konference og GF 2015
- Hygiejne i storkøkkener – 28. maj 2015
- Skoletoiletdagen – 4. maj 2015
- Konference 2015 – hygiejne i hjemmet
- Seminar – 4. december 2014
- Konference og GF 2014
- Forårsseminar 2014
- Konference 2014 – Politik og hygiejne
- Konference og GF 2013
- Forårsseminar 2013
- Konference 2013 – Hygiejne – ren viden?
- Gå-hjem-møde – 21. november 2012
- Konference og GF 2012