Skip to main content

Vi hjælper dig på vej ⤳​

Om Rådet

Rådets formål

Rådets formål er at fremme sund hygiejneadfærd i befolkningen – både i offentlige virksomheder og institutioner i Danmark, men også i hjemmet og på private arbejdspladser. Hensigten er at fremme sundheden i Danmark på tværs af faggrænser.

Rådet arbejder for:

  • at øge den almene viden om hygiejne og Rådets arbejde

  • at viden om god hygiejne og sund hygiejnisk adfærd altid indgår som et positivt, udviklende og naturligt element overalt i samfundet
  • at forebygge sygdom og sygefravær gennem god hygiejne og sund hygiejneadfærd
  • at understøtte udvikling, implementering og evaluering af hygiejnisk hensigtsmæssige foranstaltninger

Vores arbejde for at sikre fokus på hygiejne går gennem en række arrangementer, events, undersøgelser samt små og større kampagner, der tilsammen kan skabe en forskel og en bedre hygiejne i Danmark. Læs mere her på hjemmesiden eller kontakt os på raad@bedrehygiejne.dk for mere viden.

Læs også gerne mere om Rådets formål og opbygning i vores vedtægter her

Hygiejne og Rådet i offentlighedens lys

Rådet for Bedre Hygiejne udtaler sig gerne om hygiejne – hvad enten om det er om udfordringerne og betydningen af mangelfuld hygiejne, nytten af en god hygiejnisk adfærd eller generelt om forebyggelse gennem hygiejne. Rådets talsmand er Rådets formand, Maria Vedsegaard Veha, der kan kontaktes pr mail mvv@tec.dk.

Rådet svarer også gerne på direkte hygiejnefaglige spørgsmål eller hjælper med at finde svar. For dette eller andre mere praktiske spørgsmål kan man kontakte sekretariatet via raad@bedrehygiejne.dk.

Samarbejde?

Ønsker man at samarbejde med Rådet eller involvering i et konkret projekt sker dette formelt ved ansøgning til bestyrelsen, der i første omgang behandler denne på førstkommende bestyrelsemøde. Ansøgningen skal omfatte oplysninger om relevante elementer som målgruppe, timing, finansiering og forventet effekt. Send ansøgningen til Rådets sekretariat eller kontakt sekretariatschef Lars Münter for nærmere vejledning og viden om behandlingsprocessen.

Emnet spænder vidt

Rådet henviser gerne til ny forskning, artikler, tv-indslag eller andet som kan belyse særlige sider af emnet. Det er tydeligt, at hygiejniske problematikker fylder meget for danskernes hverdag og liv og vi vil gerne bidrage med information og inspiration.

Så kontakt os gerne, hvis I har brug for mere viden om status og udfordringer for hygiejne og rengøring i forhold til emner som sygefravær, patient- og fødevaresikkerhed, håndhygiejne, folkesundhed, arbejdsmiljø – og meget mere, hvor hygiejne indgår.

Bliv medlem

Kontakt venligst sekretariatet, hvis I gerne vil være medlem af Landsforeningen eller søger valg til Rådet: raad@bedrehygiejne.dk.

Læs mere om medlemskab og kontingent under Medlemmer