Skip to main content

Vi hjælper dig på vej ⤳​

Krav og kvalitet i rengøring

Opstilling af krav til kvalitet og hygiejne i rengøringen

Kvaliteten af rengøringen har en direkte indvirkning på hygiejneniveauet og påvirker derfor også graden af smitteforebyggelse. I forbindelse med professionel rengøring kan en eventuel smitterisiko minimeres ved at opstille enkle krav til rengøringsrutiner, -standard og de andre variable faktorer, som er nævnt nedenfor.

Kvaliteten i professionel rengøring er afhængig af flere variable faktorer:

  • hvilke kvalitetsmål, der er aftalt
  • den tid, der er afsat til rengøringen
  • medarbejderens faglige viden og kompetence
  • de redskaber og maskiner, medarbejderen har til rådighed
  • de valgte rengøringsmidler

Hvis du som bruger eller som virksomhed gerne vil vide mere om kvaliteten af rengøringen på din arbejdsplads eller på offentlige områder, så kunne du derfor overveje:

Hvilke krav er der til rengøringen:
Der findes forskellige nationale standarder og guidelines som kan hjælpe med vigtige overvejelser i forhold til planlægning af rengøring, samt hvilket krav der kan benyttes for at sikre kvaliteten af rengøringen.

Fx
– DS 2451-10: Beskriver hvilke overvejelser der bør tages gøres i forhold til planlægningen af rengøring
– NIR for Rengøring i hospitals- og primærsektoren: Beskriver både hvilke overvejelser der bør tages gøres i forhold til planlægningen samt hvilke krav der er rengøringen.
– INSTA 800: Krav som kan benyttes for at sikre kvaliteten af rengøringen.

Andre muligheder er fx at indføre kontrolbesøg.

Hvor ofte gøres der rent, og hvor meget tid er der afsat til opgaven?

Hvad er medarbejderens rengøringsfaglige uddannelse?

Hvilke rengøringsmidler og -udstyr anvendes?:
Det bør især overvejes hvilke produkter der anvendes på udsatte flader som dørhåndtag, bordoverflader i køkkenet, hvor der tilberedes / laves mad, og ved bordoverflader hvor der indtages mad, samt armatur og toiletter

Ved løbende rengøring på belastede overflader, fx i køkkenet, dørhåndtag eller på overflader i lokaler hvor der er mange forskellige brugere, kan der benyttes engangsklude, gerne nogle som er præ-imprægnerede med vand og sæbe.

Kan der ikke mulighed for at benyttes engangsklude, er det vigtigt at have en lukket beholder til opsamling af brugte klude.

Det skal fastsættes hvor mange gange en klud må benyttes / hvor ofte de skal skiftes.

Der bør fastsættes krav om retningslinjer for vask af rengøringsklude, samt arbejdstøj/arbejdsdragt, rengøring af skridsikkert fodtøj. Se ’Gode Råd om tøjvask’ + link.

Der skal være adgang og kendskab til sikkerhedsdatablade for alle produkter.

Der skal være krav om, at dem der benytter produkterne skal have læst sikkerhedsdatabladet før de benytter produkterne

Er rammerne på plads?
Rengøringen afhænger dog nogle gange også af andre forudsætninger – så hvilke opgaver skal andre end rengøringspersonalet klare/udføre før, for at rengøringen kan udføres optimalt fx oprydning, opstoling etc.? Og sker dette?

Læs mere i BAR Services Branchevejledning: ”Branchevejledning om smitte og risiko for smittespredning ved rengøring” eller i SSIs ”NIR om rengøring”

Udarbejdet af en arbejdsgruppe i Rådet for Bedre Hygiejne