Webinar: Om at sikre god tandsundhed blandt børn
Til dette webinar stillede vi skarpt på børns tandsundhed sammen med Pia Glud, Projektleder, Tandplejen i Guldborgsund Kommune og Alice Ravnsbæk Kristensen, Klinik driftsleder og koordinerede tandplejer, Odense Kommune.
Webinaret satte fokus på, hvordan man forebygger huller i tænderne – og samtidig skaber tryghed hos børnene.
Pia invitererede indenfor i arbejdet i Bissekøbing, Guldborgsund Kommunes initiativ i rækken af forebyggende tiltag, der siden 2015 har løftet børnenes tandsundhed markant.Alice invitererede os med på Odins tandklinik i Vollsmose, hvor de behandler børn med caries i mælketænderne. Alice fortalte, hvordan de bruger SDF til at bremse udviklingen af huller i tænderne sammen med intensiv profylakse, som giver gode resultater. I samarbejde med Københavns Universitet og Kim Ekstand er Alice i gang med et forskningsprojekt. Børn med caries superficialis (lige under emaljen) behandles med Duraphat i den ene side og med SDF i den anden side.
Om ca. 1 år har de resultaterne af de to metoder og deres cariesbremsning potentiale.