Vil I blive klogere på, hvordan skoler kan arbejde med gode vaner og en bedre toiletkultur?
Vi inviterer til webinaret “Mere end bare et toilet – betydningen af toiletkultur i skolen”.
Her vil Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning sætte fokus på, hvorfor toiletkultur har betydning for børn og unges sundhed og trivsel, og hvordan skoler kan arbejde konkret med området. Vi får også besøg af Studio 2711, som vil dele ud af deres erfaring med at skabe bedre toiletforhold og en forbedret toiletkultur blandt eleverne på Klostermarksskolen.