Årskonference og Generalforsamling 2025

Tyve minutter over ni begynder de første deltagere til årskonference og generalforsamling 2025 at ankomme: Sammen om Forebyggelse.  

”Hold da ferie,” lyder det snart fra en af de nyankomne, der ikke er alene om at udtrykke begejstring over synet af det enormt flotte lokale, der danner ramme om dagen. Der er tale om festsalen på Landbohøjskolen på Frederiksberg med dens sirligt malede lofter, der er bygget i midten af 1800-tallet og er blevet renoveret af flere omgange. 

Dagens oplæg og taler indledes af forperson Jeanette Staffeldt, konsulent i FOA, der udover at udlægge dagens program, nævner en række af Rådet for Bedre Hygiejnes aktiviteter som afholdelse af Hygiejneugen og Skoletoiletdagen, webinarer og paller bugnende med materialer.

”Det handler ikke bare om forebyggelse af smitte, det handler også om trivsel,”

… slår Jeanette fast, før hun giver podiet videre til dagens første oplægsholder Ida Husby, chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen. Ida fortæller om antimikrobiel resistens (AMR.) 

Resistente bakterier slår årligt 35.000 mennesker ihjel i Europa, forklarer Ida, der også henviser til OECDs beregninger, der viser, at AMR koster Danmark over 400 mio. kr. om året i direkte sundhedsomkostninger.  

Al brug af antibiotika kan føre til resistens, understreger Ida Husby, men særligt overforbrug og brugen af ”bredspektret antibiotika i stedet for smalspektret antibiotika,” accelerer udviklingen. Samtidig er der et systemisk problem idet, at markedet kan modarbejde udviklingen af nye antimikrobielle lægemidler. Industrien udvikler nye lægemidler med hensigt om at sælge de lægemidler, men lægerne vil kun bruge dem i særlige tilfælde, så der ikke også udvikles resistens overfor dem. 

Efter en pause med kaffe og croissanter til deltagerne på konferencen, kunne næste oplægsholdere Nanna Bjerrum, udviklingskonsulent og Anne Marie Høj Væggemose, sundhedsfaglig konsulent, fortælle om deres vellykkede indsats med fokus på betydningen af systematisk forebyggelse i Holstebro Kommune. 

Målet med indsatsen var at forebygge antallet af indlæggelser på kommunens plejeboliger og hjemmepleje, og første skridt var en gennemgang af hvorfor indlæggelserne fandt sted. ”Så kunne vi jo se. Hold da op. Hvis vi nu kunne fjerne alt det der UVI, så kunne vi virkelig gøre en forskel,” forklarer Anne Maria. UVI, urinvejsinfektioner, blev hurtigt identificeret som en type af indlæggelser, der måtte kunne forebygges bedre. Gennem en bred indsats med inddragelse af hygiejnesygeplejerske og hygiejneambassadører lykkedes det teamet at identificere problematiske arbejdsgange samt implementere nye. Indsatsen lykkedes med at nedbringe antallet af indlæggelser fra UVI’er markant. 

Lidt før middag indtog Anne Marie Rosendahl Madsen podiet. Hun er afdelingslæge og ph.d. ved Odense Universitetshospital. ”Danmark har en ret uheldig førsteplads i antibiotikaforbrug på plejehjem”, fortæller hun og henviser til tal fra European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC.) ”vi skal væk fra denne her tilgang; at antibiotika er better safe than sorry”, fortsætter hun idet hun henviser til data fra Fynske kommuner, der viser at halvdelen af al antibiotika mod UVI’er ordineres forebyggende. Anne Maries indgangsvinkel er mikrobiologisk, og hun peger på, at de urinstix, der bruges til at teste for urinvejsinfektion er udviklet til kvinder i den fertile alder. Hun understreger, at ældre naturligt har en højere forekomst af bakterier i urinen, og at en test med urinstix derfor ikke er relevant. På dette tidspunkt bobler salen næsten over af spørgsmål fra interesserede konferencedeltagere.  

Efter en frokostpause med lækre frisksmurte sandwiches gives ordet til Lars Andrup, seniorforsker i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hans fokus adskiller sig markant fra de andre idet, hele hans pointe er, at respiratoriske sygdomme primært smitter gennem aerosoler, altså mikroskopiske vanddråber i luften. Sygdommene smitter altså uagtet hånd- og rengøringshygiejne. Lars beskriver forståelsen af det faktum som et paradigmeskift, der fulgte i kølvandet på corona-pandemien. Han understreger humoristisk, at han ikke påstår, det er ligegyldigt, om man vasker hænder. Nej, han argumenterer derimod for et øget fokus på lufthygiejne, og at man husker at lufte og sikre et sundere indeklima.

Dagens sidste oplæg er fra Asja Kunøe, afdelingslæge og ph.d. ved Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI) og Statens Seruminstitut (SSI.) Hun tager udgangspunkt i SSIs rapport fra 2024, der maler de helt store linjer i kortlægningen af hygiejnen på tværs af landets 98 kommuner. 

Asja Kunøe peger på, at der de sidste fire år er kommet mere samarbejde på tværs af kommunerne (fra 41% til 68%). Det øgede samarbejde ser dog ud til at være på bekostning af mindre samarbejde mellem regioner og kommuner. Ikke så overraskende viser tallene, at de kommuner, hvor ledelsen har fokus på infektionshygiejne, ser større fremdrift på området, men også at der fortsat er behov for at styrke både fagpersoner, samarbejde samt den ledelsesmæssig opbakning.